Undervisning i Biologi og bioteknologi og Filosofi


Intro

Hej, jeg hedder Gustav, og er 22 år og bor i Århus med min kæreste. Jeg skal læse medicin her til sommer 2022.

Lidt om hvorfor jeg er mentor:
Jeg har valgt at blive mentor, idet jeg finder det utrolig fedt at lære fra mig. Jeg opdagede denne passion, da jeg hjalp min søster igennem hele hendes tid på sin gymnasiale uddannelse fra 1.g til 3.g på stx - samt var mentor for hende og hendes venner da de skulle skrive SRP og til eksamen i bioteknologi A. Jeg har dermed allerede noget erfaring indenfor feltet, og oplevelsen har været enormt positiv for mig og dem jeg har været mentor for.
Derudover hjalp jeg tit de andre elever med deres skriftlige afleveringer, da det er her jeg er allerbedst.

Derudover har jeg selv været gymnasieelev, og forstår udmærket godt kampen mellem at fokusere på skole og lektier samt at have et socialt liv. Det kan være utrolig svært at finde den rigtige balance, især i de fag, man har svært ved, eller som man bare af en eller anden årsag ikke har knækket koden til endnu. Dette vil jeg gerne hjælpe med! I hvert fald i følgende fag:)

Jeg er mentor indenfor de følgende naturvidenskabelige fag og følgende SRP type:
Bioteknologi A (Biologi og Kemi herunder) - karakterer: 12 skriftlig, 10 mundtlig
Fysik B - karakterer: 12
SRP i Bioteknologi A og Matematik A - karakter: 10

Derudover er jeg mentor i fagene:
Psykologi C (har studeret 2 semestre på universitet med 10 i snit)
Filosofi C - karakter: 12
Samfundsfag C - karakter: 12

Generelt snit uden tillæg: 10,3

Andre kvalifikationer:
Jeg har været mentor for min søster og hendes venner. Derudover har jeg studeret 1 semester på molekulær medicin og 2 semestre på psykologi. Begge på Århus universitet.


Biologi og bioteknologi

Udbydes til: Private & grupper
Niveauer: Begyndere, øvede
Aldre: 0 - 100 år
Pris pr. time: 150 kr.

Bioteknologi er en fantastisk nyere gren af naturvidenskab, der sammenkobler kemi og biologi under ét kerneområde. Det kan være fantastisk spændende at studere, men samtidig også utrolig komplekst og demotiverende, hvis ikke man forstår sig fuldt på begge felter der opgør faget. Men det er da også pga. denne flerfaglighed, at bioteknologi A er det fag, der åbner op for flest længerevarende uddannelser i Danmark!

Min passion:
Jeg er selv utrolig passioneret for faget, og ved med mig selv, at det er indenfor dette felt, at jeg vil bruge mit arbejdsliv. Derudover fandt jeg glæden for at være mentor i faget, da jeg hjalp min søster og hendes veninder, til at klare sig stærkt igennem Bioteknologi A. De er lige blevet studenter fra stx, og de klarede sig alle flot til eksamen!

Derfor virker det naturligt og meningsfuldt for mig, at jeg også gerne vil give denne viden og passion fra mig, til alle de andre, der kunne tænke sig at blive stærkere indenfor feltet! Hvad enten det er hjælp til at opbygge og skrive en stærk rapport til topkarakter, eller at forstå lektierne til ugen, så man føler sig godt klædt på til den daglige undervisning, så kan jeg hjælpe med det - jeg har gjort det før!

Hvis du vælger mig som mentor kan du forvente:
- En passioneret mentor, der selv har gået i gymnasie ligesom dig, og som selv har kæmpet med at skulle forstå faget.
- En mentor du gerne må sende en besked til uden for betalt tid, hvis du har et brændende spørgsmål, der ikke kan vente.
-


Filosofi

Udbydes til: Private & grupper
Niveauer: Begyndere, øvede, erfarne
Aldre: 0 - 100 år
Pris pr. time: 150 kr.

Filosofi er et kanon fag som jeg personligt altid har elsket. Faget er byggestenen til demokratiet vi ser i vesten og ligger som forfader til både fysik, biologi, samfundsskab, medicin og psykologi!

Filosofi er derfor et perfekt fag at vælge som valgfag, især hvis du også har undervisning i oldtidskundskab og/eller historie. De krydser nemlig over!

Jeg fik selv 12 i filosofi da jeg studerede det, og i en god stund overvejede jeg at læse det på Århus universitet. Det blev så til psykologi i stedet for, og senere hen medicin, men min glæde for faget er aldrig forsvundet.

Med mig som mentor kan jeg hjælpe dig med at ruste dig godt af til undervisningen. Heldigvis er faget nemt, så snart man lige får sat system i alle filosofferne man undervises i, og hvilke generelle kerneområder der er inden for faget. Dette kan jeg sagtens hjælpe dig med! Derudover kan jeg hjælpe dig med at forberede dig til eksamen i faget, hvor jeg også fik 12.

Med mig som mentor kan du forvente praktisk undervisning, hvor vi fokuserer på at klare sig godt i faget. Du kan forvente godt humør fra min side af, da jeg elsker faget;)
Hvis du har et brændende spørgsmål uden for vores aftalte timer er du selvfølgelig også velkommen til at skrive!

God dag til dig


Område(r) services udbydes i:

Online

8000 Århus



 

Andre undervisere i samme kategori